Fjernet fra listen

Release Date:

Med stor fanfare har flere store danske selskaber forpligtet sig til seriøse CO2-reduktioner. De mest ambitiøse firmaer har tilsluttet sig det såkaldte 'Science Based Targets Initative', som bygger på hård videnskab. Men nu er deadline nået, og flere selskaber er opsigtsvækkende nok blevet fjernet fra den langsigtede liste over de mest grønne virksomheder. Hvad er der sket? Hvad er gået galt? Hør global bæredygtighedschef i Carlsberg Group, Simon Boas Hoffmeyer, og bæredygtighedschef i NKT, Anthony Abbotts, forklare, hvorfor de to danske C25-firmaer har fået deres langsigtede "commitment removed" - som det officielt hedder. Hør også bæredygtighedschef i Stark Group, Louise Askær-Hune, og konsulent i Nordic Sustainability, Ole Høy Jakobsen, diskutere det vanskelige arbejde med at dokumentere grøn omstilling. Og om helt nye regler for de kontroversielle klimakreditter, som kan gøre det lettere at blive godkendt i fremtiden. Er kravene ligefrem ved at blive sænket, så flere kan få lov til at være med i det gode selskab?
Produceret for DR af Rakkerpak Productions.

Fjernet fra listen

Title
Fjernet fra listen
Copyright
Release Date

flashback