Sidder anoreksi i tarmen?

Release Date:

Lort på pille. 

Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi. 

Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse. 

I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere.

I episoden kan du også få svar på: 

Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker 
Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i
Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere
Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi



Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende


Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet
Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri



Redaktion 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov



Studier

Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere
Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere

... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:

Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’
Kan tarmen gøre din hjerne syg?

Sidder anoreksi i tarmen?

Title
Sidder anoreksi i tarmen?
Copyright
Release Date

flashback